Indstil nåletryk og anti-skating
Indstil nåletrykket
Forudsætning: Tonearmen er afbalanceret.
- Drej kontravægtens ring, så skalaens midterlinje flugter med 0.
- Drej kun ringen. Kontravægten må ikke dreje med.
- Drej derefter kontravægt og skala samtidigt for at indstille det rigtige nåletryk til pickuppen.
- For den medfølgende Ortofon 2M Red er det anbefalede nåletryk 1,8 g.
- Fastgør forsigtigt kontravægten med unbrakoskruen og den medfølgende unbrakonøgle.
Indstil anti-skating-kraften
Nålen skal løbe i midten af pladens rille. Det forebygger hørbar forvrængning og ujævn slitage på nål og plader.
- Hvis tonearmen presses for meget udad, forvrænges højre kanal.
- Hvis den trækkes for meget indad, forvrænges venstre kanal.
Anti-skating-kraften skal indstilles efter nåletryk og nålens slibning.
Til den medfølgende Ortofon 2M Red placeres anti-skating-vægtens løkke i anden rille bagfra.
Andre Ortofon 2M-pickupper
| Pickup | Indstilling |
|---|---|
| Ortofon 2M Blue | Anden rille bagfra |
| Ortofon 2M Bronze | Første rille bagfra plus ekstra anti-skating-vægt |
| Ortofon 2M Black | Tredje rille bagfra plus ekstra anti-skating-vægt |
Bemærk
Kontakt din fagforhandler for at indstille anti-skating til andre pickupper, eller brug en plade med egnede testsignaler.